”Bobbi” er trods sin unge alder, ved at være rutineret på gulvet i Jyske Bank Boxen. Han har før vist gode takter på banen i Herning, og går helt sikkert efter at gøre det samme igen, når starten går. Udendørs har sæsonen budt på svingende held, men Bobbi har ved flere lejligheder vist, at han stadig har farten til at være med helt i toppen af MX2-klassen!
Marcus ”Bobbi” Petersen: ” Jeg stiller altid op i Herning til Supercross, for at møde, se og snakke med alle de gode mennesker der ligesom jeg, elsker motocross/supercross. Den slår aldrig fejl. Jeg håber jeg kommer til at rykke mig fremad endnu engang, samtidig med at jeg gør mit allerbedste for at give publikummet et godt ræs, OG ikke mindst en god lyd i deres ører på min 2-takter! Mit vildeste minde fra Herning, der kan jeg ikke kun vælge et, men hver gang jeg, eller en af de andre danskere, bliver råbt op af Speedy, og publikum dytter og skriger! Det må være de bedste minder fra Herning!”