Sjællandske Westside Racing har eksisteret I mange år, og I år kommer de til at være repræsenteret på banen af Lucas Ankjær og Mathias Jørgensen. Mathias er indtil videre den mest vindende kører i Danish SX Race powered by Norse, med tre vundne heat ud af fire mulige, og han har mange gange været flyvende i Jyske Bank Boxen. Lucas vendte tilbage til toppen af dansk motocross sammen med teamet sidste år, og gjorde en særdeles fin figur. Nu er de sammen klar til årets actionbrag i Jyske Bank Boxen.
”Vi er glade for at kunne fortælle, at Westside Racing stiller op med to kørere til årets SX i Herning. Både Lucas Ankjær og Mathias Jørgensen er klar til at give den gas i Jyske Bank Boxen, begge på deres WSR KTM SX-F 450’ere. Sæt kryds i kalenderen og kom og hep på Mathias og Lucas i Herning. Vi glæder os til at se jer! Kig endelig forbi pitten og sig hej!”
Kørere 2025:
Lucas Ankjær – DAN – KTM
Mathias Jørgensen – DAN – KTM